Hvordan behandler man non-Hodgkin’s lymfom?

Som hovedregel foregår behandlingen af lymfekræft ambulant. I nogle tilfælde, f.eks. hvis der er mistanke om, at behandlingen vil medføre et stort henfald af lymfekræftceller, gives den første behandling under indlæggelse. Hvis der er tale om en meget aggressiv type lymfekræft, vil den største del af behandlingen normalt foregå under indlæggelse. 

Der findes forskellige behandlingsprincipper ved non-Hodgkin’s lymfom. Mest hyppigst benyttes kemoterapi.

• Kemoterapi gives oftest ind i blodårerne via et drop. Behandlingen varer normalt er par timer, evt. gentaget over flere dage. Hver 2.-4. uge gentages behandlingen, således at den samlede behandlingstid ofte strækker sig over 3-6 måneder. Bivirkninger ved behandlingen er meget forskellige for de enkelte kemoterapiregimer. Generelt set er det dog relativ milde bivirkninger, der opstår under og efter behandlingen. Kvalme kan opstå, men er sjældent et stort problem, idet der næsten altid sammen med behandlingen gives kvalmestillende medicin. Immunsystemet bliver ofte påvirket af kemoterapien, specielt midt mellem behandlingerne, hvor infektioner nemmere kan opstå. I nogle tilfælde kan dette forebygges af immunstimulerende indsprøjtninger. Hårtab opstår ved de fleste behandlingsregimer i større eller mindre grad. En del kemoterapiregimer kan medføre nedsat sæd- eller ægkvalitet. Mænd, som har ønske om det, kan normalt deponere sæd forud for kemoterapi. Udtagning af væv fra æggestokkene foregår kun eksperimentelt på enkelte sygehuse. Mange patienter i den erhvervsaktive alder kan fortsætte med at gå på arbejde. Hvis det har været nødvendigt at være sygemeldt under hele behandlingen, vil der ofte gå 1-3 måneder efter behandlingen er ophørt, før arbejdet kan genoptages i fuldt omfang. 

• Strålebehandling benyttes oftest ved begrænset sygdomsudbredelse enten alene eller i forlængelse af kemoterapi. Strålebehandlingen kan gives som helbredende eller lindrende behandling. Ved helbredende behandling gives ofte strålebehandling 5 dage om ugen i 3-5 uger. Ved lindrende strålebehandling vil der ofte være tale om nogle få dages strålebehandling. Bivirkninger afhænger helt af, i hvilket område der gives strålebehandling. Inden strålebehandlingen starter, vil patienten blive informeret om dens virkning og bivirkninger af en strålespecialist.

• Behandling med monoklonale antistoffer er en relativ ny behandlingsform, der er blevet etableret inden for de seneste par år. Antistofferne er designet til at sætte sig specielt på kræftcellerne, hvorefter cellerne dør, hjulpet af kroppens eget immunsystem. Behandlingen har i modsætning til kemoterapi og strålebehandling kun sjældent bivirkninger efter ophør af infusionen. Hvis behandlingen gives alene, vil der oftest være tale om 4 behandlinger med en uges mellemrum. Hyppigere bliver antistofbehandlingen kombineret med kemoterapi, hvormed man kan opnå en bedre virkning, end hvis antistofferne og kemoterapien gives enkeltvis. I disse tilfælde vil behandlingen gives hver 2.-4. uge umiddelbart før kemoterapien.

• Autolog knoglemarvtransplantation er en intensiv behandlingsform, som oftest kun benyttes i tilfælde, hvor det har været svært at få kontrol over sygdommen med andre behandlingsformer, eller hvis der er konstateret tilbagefald af sygdommen. Princippet i behandlingen er, at man ved hjælp af en slange (kateter) som lægges ind i en større blodåre, filtrerer blodet og derved opsamler knoglemarvsstamceller. Cellerne fryses ned, og på et senere tidspunkt, hvis det kan konstateres at der ikke længere er sygdomsaktivitet, gives en intensiv kemoterapi, hvorefter de optøede knoglemarvsstamceller gives tilbage. Dermed undgår man, at kemoterapien udøver varig skade på knoglemarven. Man er ofte indlagt 3-5 uger i forbindelse med behandlingen. 

Valget af behandling afhænger af mange forskellige faktorer: Først og fremmest er undertypen af non-Hodgkin’s lymfomet afgørende, men også sygdomsaktiviteten er meget afgørende. I visse tilfælde, ved de langsomtvoksende follikulære lymfomer med udbredt sygdom, og uden symptomer, kan man afvente udviklingen i sygdommen, inden der startes behandling. I andre tilfælde er der kun sygdom i et mindre område, hvorfor der gives strålebehandling som eneste behandling. 

Prognosen for non-Hodgkin’s lymfom er vekslende for de forskellige undertyper. Udover undertypen af lymfom afhænger prognosen af en række faktorer som sygdomsudbredelsen, patientens alder,enzymaktiviteten i blodet (LdH) og følsomheden for behandling. Ved de langsomtvoksende follikulære lymfomer er det normalt svært at opnå en varig helbredelse, men sygdommen kan gentagne gange bringes i ro med behandling, hvorved de fleste lever ca 10 år i gennemsnit med sygdommen.
Det mere hurtigtvoksende storcellede lymfom kan helbredes i op til 2/3 af tilfældene, men tilbagefald ses hos en del patienter, specielt inden for de første 2-3 år efter behandlingen er afsluttet.