Hvad er monoklonale antistoffer?

Antistoffer er proteiner som produceres af kroppens eget immunsystem. De har en speciel form, som gør dem i stand til at genkende og angribe indtrængende mikroorganismer som for eksempel bakterier.

For 20 år siden lykkedes det at laboratoriefremstille de første naturidentiske antistoffer i større mængder. Da disse fremstillede antistoffer stammede fra samme klon, kaldte man antistofferne monoklonale. I de følgende 20 år har man arbejdet intenst med at optimere de monoklonale antistoffer til brug i den medicinske kræftbehandling.

Immunsystemets antistoffer har i fosterlivet lært ikke at opsøge og ødelægge kroppens egne celler. Kræftceller ligner i store træk kroppens egne celler. Derfor binder antistoffer sig heller ikke på disse celler. Lymfekræftceller har ofte en bestemt proteinstruktur på overfladen, kaldet CD20. Ved at laboratoriefremstille antistoffer mod dette protein kan man via indsprøjtning i en blodåre få bundet antistoffet til lymfekræftcellerne. Herefter vil kroppens eget immunsystem aktiveres, og via et meget kompliceret, men effektivt apparat vil de celler, antistoffet sidder på, blive slået ihjel. Ved at give behandlingen gentagne gange bygger man en koncentration op af antistoffer i blodet, som medfører, at deres virkning kan holde i flere måneder.

En anden type monoklonale antistoffer indeholder et lille radioaktivt stof i den ene ende af antistoffet, som dræber cellen ligesom ved en slags mini strålebehandling. Den type antistof er godkendt i USA for nylig og forventes snart godkendt i EU til behandling af visse former for langsomtvoksende lymfeknudekræft.

En forudsætning for at starte behandlingen med monoklonale antistoffer er, at proteinet, som antistoffet er rettet imod, findes på lymfekræftcellerne. Det gør det i næsten 90 % af lymfekræfttilfældene